Bliv en del af et stærkt team hos Nordic Systems – Vi søger en dygtig port- og servicemontør/tekniker til Midtjylland
Har du erfaring med smede- og montageopgaver? Vil du have et job, hvor du får ansvar, frihed og mulighed for at præge en virksomhed i vækst? Så læs med her.
Hos Nordic Systems leder vi efter en dygtig og engageret port- og servicemontør/tekniker, der brænder for at levere kvalitetsarbejde inden for montering, service og reparation af porte. Vi er en virksomhed i udvikling, og vi har brug for dig til at sikre, at vores kunder får den bedste løsning hver gang.
Hvorfor Nordic Systems?
Med 22 års erfaring er vi blandt de førende totalleverandører af ledhejseporte til landbrug, industri og private. Vores kundekreds værdsætter kvalitet, pålidelighed og service i verdensklasse, og vi søger nu en kollega, der deler vores passion for godt håndværk og kundetilfredshed.
Din rolle som port- og servicemontør/tekniker
Som en del af vores team vil du have ansvaret for hele serviceprocessen – lige fra modtagelse af opgaven til den er løst hos kunden og dokumenteret.
Dine opgaver inkluderer bl.a.:
– Modtagelse af opgaver via vores effektive onlinesystem.
– Kørsel til kunder for at montere, servicere og reparere porte.
– Arbejde selvstændigt eller i teams afhængigt af opgavens omfang.
– Dokumentation af dit arbejde og rapportering til kunderne.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
– Har erfaring med smede- og montageopgaver
– Er praktisk anlagt og har god teknisk snilde
– Har kørekort B (gerne B/E)
– Taler og skriver flydende dansk (engelskkundskaber er en fordel)
Som person er du imødekommende og med et godt servicemindset. Du har fokus på kunden og de gode løsninger. Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at være grundig. I rollen vil du få stort ansvar og mulighed for at arbejde selvstændigt.
Hvad tilbyder vi?
En uformal arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger. Vi har hovedsæde i nybygget domicil i Middelfart, men arbejder i hele landet. Vi har et godt kollegialt sammenhold, hvor humor og samarbejde er i fokus.
Vi tilbyder mulighed for faglig og personlig udvikling og har en flad organisationsstruktur og med korte beslutnignsveje.
Er du klar til at tage næste skridt?
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket i opslaget.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen hos Nordic Systems!